Byudvikling på godsbanearealerne
Visionen for byudvikling på godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med mange forskellige aktiviteter i både byrum og i nye og gamle bygninger. Godsbanearealerne skal være et spændende sted i sig selv, men også et interessant forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringliggende bydele – og ikke mindst mellem de mange kulturinstitutioner i nærområdet.
Konkurrence, realisering - og endnu en omgang
For at realisere visionerne for den nye bydel, udskrev Århus Kommune i 2009 en såkaldt totalentreprisekonkurrence. Den 4. november 2009 offentliggjorde dommerkomiteen resultatet af konkurrencen. Vinder af både Helhedsplanen og projekt til Kulturproduktionscenter blev et konsortium under ledelse af totalentreprenør Hans Ulrik Jensen A/S (HUJ A/S). Vinderkonsortiet bestod også af arkitekter og byplanlæggere fra 3XN, Exners tegnestue samt Nord Aps. Vinderen skal nu opføre kulturproduktionscenteret som hhv. nybyggeri og restaurering af den gamle godsbanegård. Detailprojektering af Kulturproduktionscenteret er p.t. i fuld gang, og byggeriet forventes at starte op senere på året – se mere herom andetsteds her på hjemmesiden.
Helhedsplanen skal derimod detaljeres yderligere før den kan danne baggrund for omdannelse og salg af byggeretter. Konkurrencen blev gennemført således at Århus Kommune uden videre har ret til at viderebearbejde vinderforslaget og at bruge ideer og forslag fra de 4 øvrige konkurrenceforslag. I den videre bearbejdning af planen, skal der blandt andet ses nærmere på parkeringsløsninger, beplantning, indretning af pladser og byrum og ikke mindst det kommende byggeris mulige udformning, højde og størrelse.
Kulturproduktionen er tyvstartet
Tidsplanen for arealets omdannelse ligger ikke fast. På grund af situationen på ejendomsmarkedet forventes det ikke at være gunstigt at udbyde byggeretterne indenfor de kommende 2-3 år, men kommunen er klar til forhandling, såfremt der skulle vise sig en pludselig investorinteresse for at bygge på arealerne.
Indtil området skal bruges til ny byudvikling, skal der være mulighed for bruge bygninger og pladser til forskellige kulturelle aktiviteter, sådan som det allerede er sket siden kommunen overtog arealet fra DSB. Helhedsplanen for området skal derfor indeholde bud på en etapevis omdannelse, der fortsat muliggør at de dele af arealet, der ikke skal bebygges, kan bruges til midlertidige aktiviteter indtil den fysiske omdannelse skal i gang. Den detaljerede Helhedsplan for de nordlige arealer forventes først at være færdig i 2011.
Baggrund
Når Byrådet taler om ”godsbanearealerne” består de formelt set af to områder – de sydlige arealer, som DSB ejer, og de nordlige arealer, som Århus Kommune har købt af DSB.
De sydlige arealer
Planerne for de sydlige arealer ligger ikke helt fast endnu. Århus Kommune tror på, at området vil blive omdannet inden for en overskuelig tidshorisont, men hvad der skal ligge her, og hvordan det skal se ud, vil først kunne fastlægges efter en nærmere planlægning, hvor borgerne vil få mulighed for at komme med idéer og bemærkninger. Der er ikke nogen tidsplan for, hvornår denne planlægning skal igangsættes, da det ikke vil ske, før der er aktuel interesse og behov herfor – også økonomisk set.
De nordlige arealer
Selvom helhedsplanen for de nordligere arealer skal detaljeres yderligere, før vi ved hvordan arealet kan komme til at se ud, ligger det allerede fast, at der her skal være en ny bydel med mange forskellige funktioner og med en forholdsvis tæt bebyggelse som i den øvrige midtby. En bydel som hænger godt sammen og samtidig formår at skabe gode forbindelser til resten af midtbyen og de nærvedliggende kulturinstitutioner.
Området skal omdannes med respekt for kulturhistorien. De gamle bygninger og stedets historie skal således meget gerne fortolkes og genbruges i nye sammenhænge. Området skal indeholde gode byrum, hvor kulturen og livet kan udfolde sig.
Området skal også gøres bæredygtigt i social forstand ved at appellere til, at mange forskellige befolkningsgrupper kommer til at bruge området og dets faciliteter. Derudover skal der også være miljømæssig bæredygtighed i løsningerne til udformning og anlæg af veje, stier, byrum og i brug og anlæg af det kommende byggeri samt økonomisk bæredygtighed, idet kommunens omkostninger til køb og omdannelse af arealet gerne skal komme tilbage ved salg af byggeretter.
I Dispositionsplanen for de samlede arealer, kan du læse mere om, hvilke muligheder og begrænsninger der allerede nu er fastlagt for hhv. de sydlige og de nordlige arealer.
