Godsbanearealet
Den 1. januar 2008 overtog Århus Kommune de såkaldte nordlige godsbanearealer fra DSB. Arealerne dækker i alt 43.000m2, og indbefatter de gamle godsbanebygninger, den omkringliggende grund og en del af skinnenettet. Godsbanebygningerne skal danne rammen om det nye kulturproduktionscenter, som altså blive et naturligt omdrejningspunkt for livet i den nye bydel, som skal skabes i området. Netop derfor er byudviklingen og etableringen af produktionscentret slået sammen til ét projekt, og derfor omfatter totalentreprisekonkurrencen også begge aspekter. Dette er den såkaldte helhedsplan, der altså indbefatter både byudviklingen af de nordlige godsbanearealer og etableringen af et kulturproduktionscenter i den gamle godsbanegård.
Ved at samle byudvilingen og etableringen af kulturproduktionscentret i ét projekt kan man sikre, at der bliver en god kontinuitet i det nye byområde, men også at samspillet med de omkringliggende bydele bliver optimalt. Godsbanearealet ligger omgivet af både kulturinstitutioner, tætte boligkarréer, grønne strøg og industri, og derfor får arealet en vigtig rolle som bymæssigt koblingsled mellem disse forskellige bymæssige elementer.
Plads til udfoldelse
Kulturproduktionscentret vil tilføre området en vis kunstnerisk identitet og karakter, men helhedsplanen skal sikre, at der også er et samspil med områdets øvrige funktioner. Nogle af de elementer, der forhåbentlig kan skabe denne gode kobling mellem godsbaneområdet og dets naboer, er boliger, institutioner og erhverv. Særligt vigtigt er det dog, at stier og pladser udformes og placeres, så det føles rart og naturligt både at opholde sig her og passere gennem området til og fra byens øvrige tilbud.
Hvordan man skaber gode byrum og spændende stiforløb, vil totalentreprisekonkurrencen forhåbentlig komme med nogle gode bud på. Som udgangspunkt ønskes det dog, at bydelens kulturelle identitet skal understøttes af en stillingtagen til stedets kulturarv og dets historiske funktion som godsbanegård. Hvordan denne kulturarv kan bruges aktivt i udformningen af tidssvarende og fleksible byrum, og hvordan forholdet mellem nyt og gammelt mest effektivt kan komme til udtryk?
Samspillet mellem de historiske bygninger og kulturproduktionscentret vil få en væsentlig indflydelse på stemningen og karakteren af hele området og vil således blive områdets omdrejningspunkt. Man kan sige, at kulturproduktionscentret sammen med de historiske bygninger spreder identitet og karakter til resten af området. Forslagsstillerne bør derfor komme med et bud på, hvordan byrummene og måske de øvrige nye og gamle bygninger kan integreres i kulturproduktionscentrets form og funktion, så kulturproduktion og byliv flyder sammen og danner en interessant helhed.
