Projektpladser

image

Projektkontorpladserne er placeret på Brobjergskolen og på Godsbanen.
En projektkontorplads består af et skrivebord og stol i et storrum samt adgang til kontorfaciliteter såsom reolplads, mødelokale,  kopiering og internetadgang. Der er endvidere adgang til tekøkken.

Der findes to typer projektpladser:
Fuldtidspladser, der koster 450 kr. pr. måned (ca. 35 stk.).
Ad hoc - pladser, der koster 150 kr. pr. måned (ca. 20 stk.).  Ad hoc pladserne deles af op til 3 personer. Ad hoc pladserne er en fleksibel løsning for de projekter, som ikke har brug for en fast arbejdsplads hver dag, men som stadig ønsker at have mulighed for af og til at have en arbejdsplads, at kunne booke mødelokaler, at have et sted at opbevare mapper, have en anden adresse til foreningen etc. Det er op til brugerne af ad hoc pladserne selv at koordinere, hvordan de fordeler pladserne mellem sig.

For at komme i betragtning til en projektkontorplads, skal man skrive en motiveret ansøgning. Motiveret skal forstås på den måde, at man skal forholde sig til, hvad man kan bidrage med, så vi sammen løfter Godsbanen til at blive mere og andet end blot et kontorfællesskab. Derudover skal man skrive, hvad det er for et projekt, man arbejder med, i hvilken periode man søger om en projektkontorplads, og om man ønsker en projektkontorplads på Brobjergskolen eller på Godsbanen.

Pladserne er udlejet i perioden 1. marts til og med 31. december 2012.
Næste ansøgningsfrist for projektkontorpladserne er 1. september 2012.

Kontakt: Spørgsmål vedrørende projektpladser rettes til Lone Jensen: lonej@aarhus.dk