Der er ingen tvivl om at der er store følelser, visioner, drømme og forventninger på spil omkring projektet Godsbanen, og afklaringen af, hvad dette sted skal være.
Større engagement, tror jeg man skal lede længe efter, også denne aften hvor info-mødet omkring rekrutteringen af ”Forandringsagenter” og organisationsprocessen fremadrettet, er sat i kalenderen. En aften i skarp konkurrence med en EM håndboldkamp, der helt sikkert lover gennemgang af hele følelsesrepetoiret.
Men følelser mangler der heller ikke i dette lokale; Café Lobby, under Achauz denne torsdag aften. At vi sidder omkring 70 mennesker i et blodrødt lokale, virker pludselig ikke helt tilfældigt. Vi er som omgivet af blodet i et dunkende hjerte, der på en måde virker som Godsbanens indre.
Mange slags grupperinger og forskellige mennesker er mødt op. Dem der har taget del i processen hele vejen, dem der er kommet til, dem der nu beboer Godsbanen, og så de nye, som Rådmand Marc Perera Christensen, der bemærker at dette er hans 28. dag i hvervet.
Facilitator Søren Friis Møller starter mødet, byder velkommen, og ridser kort aftenens program op.
Herefter indtager rådmand Marc Perera Christensen scenen.
Han synes at det er positivt at mødet afholdes et andet sted end den bundfrosne Godsbanegård, både på grund af temperaturen, men også idet at det kan befri os alle sammen fra tanker som; Hvor er mit værksted, hvor skal jeg være?
Lars Davidsen, projektleder på Godsbaneprojektet tager over og fortæller, at dette er et infomøde om rekrutteringen af de ”Forandringsagenter” der skal være med til at definere organiseringen og organisationen af Godsbanen. (link: http://www.godsbanen.dk/nyheder/artikel/99/ )
Men spørgsmålet der før har runget, giver ekko i aften, og der spørges” Hvorfor gør i sådan?” ”Hvorfor denne proces?”
Godsbane-projektet er ikke lavet i hollandsk eller tysk forbilede, hvor kulturproduktionshuse som oftest startes nedefra, fra et behov fra græsrødderne. Men heller ikke oppefra, som et enstrenget ønske om at profilere Århus. Projektet efterstræber er at arbejde fra bund mod top og fra top til bund, på samme tid, indtil de to ender mødes. Selve denne model, kan mange være uenige i om er den bedste. Men virkeligheden er, at noget sådant aldrig er lavet på denne her måde i Danmark. Vi har nu engang kulturpolitik i dette land, og dermed følger også støtte af skattekroner. Og alt andet lige, forpligter dette. Vi må da tro og mene at kunst kan bidrage med noget værdifuldt til vores samfund, vores liv og vores tilværelse.
Godsbanen kan blive dét springbræt til at styrke og dyrke kunsten i Århus, som det værdisæt i den moderne verden, og den ægte valuta kunst er, så også kunstneren kan betale for sin tilværelse.
Spørgsmålene tager til i anden del af mødet, hvor der er lagt op til en bred debat.
Der er ingen tvivl om at Godsbaneprojektet er et langt stræk, og flere der har været med gennem et stykke tid, mener ikke at de er blevet hørt i forhold til de indput de har givet.
Lars Davidsen fortæller at alle disse indspark har lagt grund til konkurrencebeskrivelsen og rumprogrammet i arkitekturkonkurrencen. Kulturforvaltningen har derudover modtaget mere end 100 henvendelser med forslag og kommenterer til projektet.
"Men hvorfor arbejder man ikke videre med de henvendelser der allerede er kommet?", spørges der.
-Vi vil gerne brede processen mere ud, fortæller Lars, og inddrage endnu flere kompetente mennesker. Og dette er en direkte mulighed.
-Ingen er inhabile i at deltage som forandringsagent, og der vil blive stillet administration til rådighed for de enkelte grupper, tilføjer Søren.
Én anden deltager mener at de temaer forandringsagenterne skal arbejde med, ikke er naturlige fagområder for kunstnerne, og man derfor burde trække mere på forskellige studerende fra uddannelsesinstitutionerne i Århus.
-Ingen kan jo tvinges til at indgå i organisationsprocessen, men budskabet bliver bredt ud i byen, og vi håber da at andre, ikke deciderede kunstnere har lyst til at medvirke, svarer Lars.
De hårde facts er dog at Godsbanen slår dørene op, om mindre end 2 år, klækkes stedet ud af ægget og skal lære selv at flyve.
Og virkeligheden er, at virkeligheden aldrig bliver helt som vi havde forestillet os. Vi må være enige om, at vi er uenige, men at der skal være plads til forskellige visioner, idet vi er mange, for hinanden anderledes, forskellige og fremmede brugere. Måske er vi endda modstridende i vores tilgang til kunst og livet i det hele taget. Men disse forskelligheder kunne give en stor dynamik, hvis vi kan lære acceptere og at give hinanden plads til at være.
Dét er måske dér at kunsten og de kunstneriske kompetencer virkelig ligger?
Passionen og engagementet må da kunne samle os, der gerne vil bebo, besøge og være med til at gøre produktionscenteret på Godsbanen til et helt specielt og unikt sted.
Jeg vil til slut opfordre alle til at kommentere, ytre og tilkendegive alle former for meninger og synspunkter ift Godsbanen.
Kommentarer til artiklen
Godsbanen.dk opfordrer alle interesserede til at kommentere og bidrage. Indlæg herunder repræsenterer derfor ikke nødvendigvis Århus Kommunes eller dets partneres holdninger.
Der er endnu ingen, der har kommenteret. Du kan være den første.