7. - 8. maj 2010 tilbragte forandringsagenterne i Gjern, hvor de var samlet om arbejdet med organiseringen af Godsbanen. Flere af grupperne havde arbejdet med uddybende undersøgelser indenfor deres respektive emner siden første workshop, og det var derfor naturligt, at grupperne fik samlet op og gjort status som noget af det første fredag eftermiddag. Grupperne arbejdede i et par timer, inden vi alle mødtes til metascrum, hvor grupperne blandt andet skulle fremlægge deres arbejde for hinanden.
Metascrum er en ramme, der kan være med til at sikre en sammenhæng mellem gruppernes arbejde. De otte emner, som grupperne beskæftiger sig med, er uløseligt forbundne i en kommende organisation på Godsbanen, og det er derfor vigtigt at sikre, at gruppernes idéer på den ene eller anden måde potentielt kan sameksistere. Den sameksistens eller sammenhængskraft skal forandringsagenterne selv fremelske, og det var her, metascrum blev anvendt som rammesætning for processen. De enkelte grupper fik hver 10 minutters fremlæggelse, 
og derefter kunne de andre forandringsagenter byde ind med idéer på grønne eller røde sedler. En grøn seddel symboliserede en harmoni eller mulighed for sameksistens på en konkret delmængde af gruppens arbejde, hvorimod de røde sedler symboliserede potentielle diskrepanser mellem to gruppers idéer. Når man afleverede en seddel til en gruppe, så skrev man sit navn, og hvilken gruppe man selv tilhørte. På den måde kunne en gruppe, når de dagen efter gennemgik de sedler, som de havde fået ad andre forandringsagenter, simpelthen kontakte afsenderen direkte for eventuelle uddybelser og samarbejdsmuligheder.
Oplæggene fredag aften tegnede et billede af flere forskellige tilgange til en organisering af Godsbanen. Der blev talt meget om konkrete funktioner i den kommende organisation, og der kom flere spændende 
bud på, hvilke roller der i hvert fald burde udfyldes. Et meget interessant bud, der også blev adopteret af flere af grupperne i løbet af lørdagen, var idéen om en værtsrolle. En funktion, der sikrer, at man som gæst (kunstner, tilskuer, borger, gæstekunstner fra udlandet etc.) altid føler sig velkommen. Simpelthen en sikring af ordentlig og vedvarende integration imellem grupperne på Godsbanen, og derigennem muligheden for en innovativ og eksperimenterende organisationskultur. Et andet bud kom i form af muligheden for at gøre organisationens første leveår til et prøveår. Prøveåret kan sikre, at organisationens agenter tør eksperimentere mere med organisationsstrukturen
Der blev endvidere talt meget om brand og identitet både for de eksisterende institutioner, der skal indgå i den nye organisation, og for selve Godsbanen som helhed. Et konkret forslag til branding af Godsbanen var etableringen af et ”Board of Honour” – en gruppe af VIP’er, der kan påtage sig rollen som spokesperson eller promovator. Én ting, der syntes forholdsvis bred enighed om blandt forandringsagenterne, var, at det skal være projekterne, der definerer stedet og ikke omvendt!
Om lørdagen arbejdede grupperne internt og på tværs. Der blev holdt mange møder grupperne imellem baseret på de kommentarer og idéer, som grupperne havde givet hinanden under metascrum fredag aften. Lørdag eftermiddag gav alle otte grupper et 5 minutters statusoplæg, og det lover rigtig godt for Godsbanen. Mange havde formået at indarbejde konceptidéer på tværs af gruppeskel. De fleste grupper har tænkt sig at gå yderligere i dybden med deres emne, inden forandringsagenterne igen mødes d. 4. juni til den sidste workshop i forløbet. Her har grupperne én dag til at arbejde, inden deres idéer præsenteres for politisk hold.
Se billeder fra workshoppen ude til højre på siden
Fire korte interview med forandringsagenter
Louise Ørum-Petersen, internationalisering og gæsteboliger, grp. 8
Hvordan synes du, I er kommet videre nu i forhold til, hvor I var på den første workshop?
Vi er kommet videre på den måde, at vi har fået struktureret stoffet noget mere. Vi har fået struktureret de to emner i forhold til hinanden, altså internationalisering og gæsteboliger. Og så er vi kommet frem til nogle mere konkrete tiltag, man kan give videre til dem, der kommer til at sidde med det rent praktisk. Men vi er også kommet frem til nogle bredere linjer i forhold til det internationale. Og er endvidere begyndt at diskutere de økonomiske forhold. Hvad der er realistisk, og hvor mange midler der kan afsættes til disse aspekter. Så vi skal nok komme op med nogle overordnede internationale linjer.
Hvordan arbejder I i forhold til fremlæggelsen? Formgiver I jeres arbejde efter den eller tager i det mere ad hoc?
Det er meget forskelligt, synes jeg. På den første workshop blev det meget spontant til sidst med fremlæggelsen. Den her gang har vi fået struktureret det lidt mere, så vi har noget mere konkret at komme med. Men jeg synes egentlig også, vi tager det meget, som det kommer. Nu har vi brugt en del tid på de kommentarer, vi fik i går aftes, og nu skal vi så til at konkretisere dem. Og lige mødes med nogle af dem, vi har emnedele til fælles med. Og så vil vi prøve at komme frem til noget konkret, vi kan bruge til den sidste fremlæggelse.
Hvis nu du skulle give et øjebliksbillede af processen, hvordan går det så? Sådan generelt?
Jamen jeg synes jo, det går godt. Vores gruppe er meget positiv i forhold til det der med, at det er de store linjer, der bliver ridset op fra os forandringsagenter. Og så har vi nogle konkrete forslag, vi gerne vil give videre til den eller dem, der kommer til at skulle sidde og arbejde med det, men vi har sådan lidt en indstilling til, at det er vigtigt, at dem, der så bliver ansat på Godsbanen, eller dem, der skal udfylde alle de roller, vi alle sammen sidder og snakker om, at de også har råderum til selv at gå ind og mærke efter, hvad det er for en livscyklus, der er på Godsbanen. En livscyklus, vi tror, kommer til at betyde meget for aspekterne omkring internationale udvekslinger. Så vi er lidt inde på den der idé med nogle store rammer og så nogle idéforslag til dem, der til sidst skal sidde og løse opgaverne.
Thomas Blach Locker, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, grp. 7
Hvordan synes du, I er kommet videre med jeres arbejde siden den første workshop?
I starten har vi arbejdet super generelt, og det har næsten bare været at skrive nogle stikord ned og nogle temaer. Nu synes jeg endelig, vi har fundet nogle kernepunkter, eller måske nogle mere konkrete forslag, som vi nu prøver at formidle, så alle kan forstå dem. Nu skal vi bare kunne sige det på ti minutter: ”Det her det er én måde, det her det er en anden måde og det her det er en tredje måde”. Altså forskellige måder at samarbejde med uddannelsesinstitutioner på. Konkret har vi valgt tre ting ud, som vi kunne blive enige om, og så har vi lavet nogle forslag ud fra det.
Kan du give et øjebliksbillede af selve processen for jeres gruppe og mere generelt?
Jeg synes, vi er på vej ud af kaos. Vi kan ligesom se planen nu. Men der er altså en del arbejde med at formidle det her, sådan at vi alle sammen er tilfredse med det. Problemet med det her er, at man kan snakke om noget i lang tid og være enige om det, men når det så kommer til stykket, har vi forskellige forståelser af de samme ting, vi snakker om. Så lige pludselig kører vi ad helt forskellige spor. Så starter vi på arbejdet med det enkelte punkt igen for at undersøge, hvad det er, vi ikke har samme forståelse af.
Rikke Mørkholt, innovation og markedsorientering, grp. 2
Hvordan er I kommet videre med arbejdet i forhold til den første workshop?
Jeg vil sige, vi er blevet en anelse mere konkrete. Vi har tænkt lidt mere i scenarier, cases og historieeksempler modsat første gang, hvor vi egentlig mere eller mindre kun arbejdede med spørgsmål.
Hvad har i gjort for at konkretisere?
Vi har haft en god scrummaster, som har hjulpet til at se nogle ting, og så har vi taget nogle metablik engang imellem for at sige, jamen okay, hvad har processen brug for nu? For at kunne komme videre eller for at kunne træffe de rigtige valg og tage de rigtige beslutninger.
Kan man sige, I har vekslet mellem to arbejdsmetoder? To niveauer?
Det kan man sige. Og så har vi taget en meget enkel beslutning, der hedder "nu må vi godt blive meget konkrete", fordi første gang var jo brainstorming, idégenerering, ingen begrænsninger. Anden gang har handlet lidt mere om også at skære ind, og i den indskæring så bliver vi konkrete.
Kan du give et øjebliksbillede af processen lige nu? I forhold til selve rammen og procesværktøjerne? Gerne både vurderende og kommenterende.
Der er nogle udfordringer i det, som også er blevet kommenteret allerede. Tid, kompleksitet kontra enkelthed, udvælgelse - som et eller andet sted, tror jeg, er gældende i alle innovationsprocesser, om du har brugt scrum som værktøj eller form, eller om du har brugt noget andet. Og det gør ondt, når man skal til at lukke en proces kontra at åbne og måske især på baggrund af det her miljø. De her kulturfolk. Fordi er der noget, vi er gode til, så er det at åbne. Og man kan så sige, vi tager jo også nogle lukninger engang imellem, når vi arbejder med kunstneriske processer. Og altså scrumværktøjet som form, altså nu har jeg prøvet en masse forskellige sådanne typer, og de minder på nogle punkter meget om hinanden.
Johan Kjærulff Rasmussen. Præsentations- og produktionsforhold, grp. 1
Hvordan er I kommet videre med Jeres arbejde i forhold til den første workshop?
Vi har skullet specificere vores spørgsmål lidt. Vi befandt os dog i den situation, at vi ikke havde nogle af de papirer, vi havde lavet på sidste workshop. Vi havde nogle billeder af de ting, vi havde skrevet, og der havde vi otte hovedspørgsmål. Dem har vi nu skåret ned til tre hovedspørgsmål. Det er på dem, vores fokus kommer til at være, og vi arbejder i øjeblikket med at uddybe og perspektivere dem. Konkret er vi begyndt med at definere nogle delmål, vi kan arbejde ud fra inden for de tre hovedspørgsmål. Delmålene sikrer, at vi når i mål i forhold til at kunne levere en sammenhængende præsentation d. 4. juni.
Hvordan oplever du processen lige nu?
Lige nu hjælper det lidt, at vi arbejder med at konkretisere, hvad vi skal have med. Det er rart at komme endnu mere i dybden med vores hovedemner. Vi arbejder eksempelvis med at uddybe tanken om en art kunstråd internt på Godsbanen. Hvordan kunne sådan et kunstråd være? Hvordan kunne det struktureres?
Alt i alt føler jeg en snert af optimisme i forhold til i går i hvert fald. Det er simpelthen rart, at vi begynder at blive mere konkrete.
