Godsbanegårdens historie
Godsbanegården i Århus blev anlagt i 1923 og fungerede frem til år 2000 som et knudepunkt for godstogtrafikken i Jylland. Anlæggets forhistorie strækker sig dog helt tilbage til 1800-tallet, hvor planlægningen af den nye godsbanegård begyndte.
Allerede i 1890’erne blev det således foreslået at flytte godsbanegården ud på Mølleengen fra dens hidtidige placering i tilknytning til selve Århus Banegård. Planerne for omplaceringen nåede i både 1896 og 1898 helt ind i byplanerne, men der skulle altså gå hele 27 år, inden planerne blev ført ud i virkeligheden. Projektet var nemlig meget bekosteligt, og det afstedkom derfor en langvarig og tilbagevendende debat i både Byrådet og i Rigsdagen, der tøvede med at give statslige bevillinger. Først efter det i 1917 ved lov blev bestemt at flytte rangerbanegården og godsbanegården til Mølleengen, blev der således for alvor sat skub i planerne. I 1919 blev en ny byplan lavet, og i 1920 kunne anlægningen af den nye godsbanegård i Skovgaardsgade begynde.
Placeringen på Mølleengen
Mølleengen har fået sit navn efter den gamle mølle, som siden middelalderen lå cirka, hvor Mølleparken ligger i dag. Århus Å gav drivkraft til møllen og var derfor opdæmmet, hvilket betød at hele Mølleengen hvert efterår blev forvandlet til en stor sø. Da møllen i 1873 gik over til dampkraft blev opdæmningen imidlertid opgivet, og området lå derefter hen som en sumpet eng.
I alle de tre byplaner, hvor omplaceringen af godsbanen blev omtalt, blev Mølleengen foreslået som den oplagte beliggenhed for en ny godsbanegård. I modsætning til i dag lå Mølleengen dengang i udkanten af byen, og ved at placere den nye godsbanegård i tilknytning til Århus Å, fik man mulighed for at føre jernbanen ind gennem det jævne terræn langs åen og undgå det ellers meget bakkede terræn omkring Århus. Men den meget sumpede engjord betød, at anlægningen af den nye godsbanegård krævede et overordentligt stort konstruktionsarbejde.
Anlægsbesvær
Selv om Mølleengen var et logisk sted at placere den nye godsbane, var det altså ikke et uproblematisk sted at anlægge så store konstruktioner. For at gøre området brugbart blev der således gennemført et omfattende piloteringsarbejde, som bl.a. indbefattede, at 1.150.000 m3 jord blev fyldt ud i engen ved håndkraft. Derudover blev en del af åen flyttet længere mod nord, og 3000 granstammer blevet hamret ned i 20 meters dybde som fundament for anlæggets bygninger.
De vanskelige bundforhold medvirkede således kraftigt til, at byggearbejdet strakte sig over hele 3 år. Byggeriet stod på fra 1920 til 1923.
De oprindelige bygninger
Tegningerne af godsbanegården var den sidste opgave for DSBs overarkitekt gennem 27 år, Heinrich Wenck. Bygningsanlæget består af hovedbygningen ud mod Skovgaardsgade og de to varehaller, som er koblet vinkelret på hovedbygningen. Mellem varehallerne var der oprindeligt et gårdrum, hvor skinnerne endte blindt. Her foregik på- og aflæsning af de ind- og udgående godstoge.
Dette åben gårdrum mellem hallerne blev senere i hhv. 1972 og 1984 via en tilbygning bygget sammen med de to varehaller. Det åbne gårdmiljø blev således lukket af, og desuden blev mange af varehallernes originale arkitektoniske detaljer skjult.
Ud over selve godsbanegårdsbygningerne rummer baneterrænet også andre knap så monumentale bygninger. Der ligger bl.a. det gamle toldvarehus, der arkitektonisk matcher de to store varehaller, det rødmalede tømmerværksted, en barak til Århus Frugtauktion og det bemærkelsesværdige presenningshus. I presenningshusets facade er en række påfaldende mellemrum, der oprindeligt gav luft til godsvognspresenninger, som blev sendt til Århus fra hele det centrale Jylland for at blive hængt til tørre i huset.
Godsbanegårdens anvendelse
Godsbanegården stod i hovedsagen for ekspedition af to typer gods. Den ene type var stykgods, der bestod af mindre forsendelser, som ikke kunne fylde en godsvogn. Den anden type var vognladningsgods, der fyldte én eller flere godsvogne. Det typiske gods var materialer til energi- og byggesektoren som fx jord, stenarter, stenkul, træ, metal, tegl og kalkværksprodukter samt landbrugsrelaterede varer såsom foderstoffer, kornvarer, rodfrugter og gødningsstoffer.
Fra 1970erne blev en stor del af vognladningsgodset transporteret i containere. Det førte til indvielsen af en særlig containerterminal med kraner på godsbanegårdens baneterræn. Inden sådanne moderne hjælpemidler blev tilgængelige blev alt gods både losset og lastet med håndkraft, hvilket gjorde arbejdet på godsbanen både hårdt og slidsomt.
Overraskende nok er den samlede mængde gods, som DSB har transporteret via godsbanenettet i Danmark ikke steget nævneværdigt siden 1920erne og frem til i dag. Til gengæld har DSB løbende nedlagt godsbanegårde rundt om i landet, hvorfor arbejdspresset på de enkelte godsbanegårde er steget i takt med, at den tekniske udvikling har gjort det muligt at håndtere større mængder gods. Godsbanegården i Århus var ved sin nedlæggelse den sidste af sin slags i landet, og den er således også det største bevarede godsbaneanlæg i Danmark.
Området omkring godsbanegården
Området fra godsbanegården gennem Mølleengen og ud til Åbyhøj har siden begyndelsen af 1900-tallet været domineret af fabriks- og industribyggeri. Da planerne om at omdanne området til decideret fabrikskvarter blev indføjet i byplanen i 1898, var det kun bryggeriet Ceres, som havde hjemme i området. Bryggeriet havde ligget her siden grundlæggelsen i 1856, hvor det havde nydt godt af den afsides placering og den direkte vandforsyning fra Århus Å til ølbryggeriet.
Ud over godsbanegården flyttede bl.a. Frichs Fabrikker, Aarhus Trælasthandel og Hammelbanen, hvis station i dag rummer Århus Bymuseum, senere til området.
De mange ansatte på de store fabrikker gav også efterhånden et stadig større behov for boliger i området. Dette blev løst via de mange store 4½ etagers boligkarreer, der i årene 1900 til 1930 skød op i Mølleengskvarteret. Kvarteret har dog op til moderne tid bevaret sin identitet som industriområde, men den tid er nu med omdannelsen af godsbanegården og de omkringliggende arealer definitivt forbi.
